Hvad udmærker Edits fra Instagram til mobil videoredigering?

Med Edits slipper du gratis for vandmærket (som i CapCut) og skabeloner med noteværktøj giver på en nem og struktureret måde inspiration til dit content.

Hvis du er nybegynder og vil lave video på en hurtig og nem måde, er Edits en af de apps, du kan teste af. Gratis. Eventuelt side om side med CapCut og Adobe premiere mobil - to apps, der også fungerer godt og er spækket med AI.

Men hvad er specifikke grunde til at vælge Edit til mobil videoredigering?

Edits er udviklet af Instagram og Meta og er et stærkt værktøj til dig, der ønsker en intuitiv og begyndervenlig app, som samtidig giver dig de funktioner, der kræves for at lave videoindhold i høj kvalitet. Og så er den gratis.

Edits fungerer ikke kun som et redigeringsværktøj, men som et komplet workflow-værktøj til content creation. Her er nogle af de features, jeg især mener, er værd at kende, hvis du vil gøre videoproduktion både hurtigere og mere professionel.

a. Skab overblik over dit indhold med “Notes”

Edits gør det nemt at samle inspiration og organisere dine idéer til kommende indhold. Appen indeholder et stort bibliotek af skabeloner og videoer, som du kan bruge som inspiration til dine egne produktioner.

Du kan samtidig tilføje noter til de videoer, du gemmer, så du altid har idéer, vinkler og referencer samlet ét sted. Noterne kan også kobles direkte til specifikke lyde, hvilket gør planlægningen endnu mere effektiv.

B. Perfekt til det populære “Talking Head”-format

Talking head-videoer er fortsat et af de mest populære formater på sociale medier i 2026. Det skyldes især efterspørgslen på personligt, autentisk og nærværende indhold.

Her tilbyder Edits flere funktioner, som gør det nemmere at producere professionelle talevideoer:

Fjern stilhed
Med ét klik kan du automatisk fjerne unødvendige pauser, fyldord og små stop i talen. Det skaber et mere dynamisk flow, fastholder seeren bedre og sparer samtidig tid i redigeringen.

Stemmeforbedring og støjreduktion
Du kan optage video næsten hvor som helst og efterfølgende reducere baggrundsstøj direkte i appen. Resultatet er en renere lyd, hvor fokus er på stemmen. Det betyder samtidig at du ofte ikke behøver en ekstern mikrofon eller du kan optage selvom du har glemt den vindreducerende vindhætte på arbejdet. Vindstøjen kan fjernes bagefter i redigeringen. PS. CapCut kan det samme.

Teleprompter
Hvis du synes, det er svært at tale frit til kameraet, er teleprompter-funktionen en stor hjælp. Du indsætter dit manuskript i appen, hvorefter teksten vises på skærmen under optagelse. Det gør det lettere at levere sikkert og naturligt foran kameraet. PS. CapCut kan det samme.

C. Ideel til indhold på tværs af sociale medier

En af de største fordele ved Edits er, at platformen er udviklet som et creator-værktøj til brug på tværs af sociale medier — ikke kun Metas egne platforme.

I modsætning til gratisversionen af eksempelvis CapCut kan du eksportere videoer uden vandmærke. Det gør Edits særligt velegnet, hvis du arbejder med indhold til både Instagram, TikTok og LinkedIn.

NB. Stiller du krav om “Europæisk software”, “datasikkerhed” og “ensartet design”?

Arbejder du i det offentlige eller i en stor politisk styret virksomhed med mange borgerdata, kan apps som kinesiske CapCut og amerikanske Adobe Premiere Pro mobil være no-go - simpelthen på grund af den nervøse politiske og sikkerhedsmæssige situation i verden, hvor vi i Danmark mange steder (derfor) forsøger at erstatte med europæisk software og blive uafhængige af mastodonterne i øst og vest.

Ønsker du dig langt væk fra amerikanske softwares og har du ekstra høje krav til datasikkerhed (og skal designet være ensartet selvom I er mange inhouse producenter) så SKAL du istedet for CapCut, Adobe og Edit kigge på denne nye svenske og super brugervenlige mobikvideoapp, med navnet Clipsk.

Thomas Dahl Nordlund

Cand.mag, journalist og videograf med forkærlighed for kommunikation, der gør en positiv forskel for mennesker og bundlinjer. 

https://www.mobilvideo.dk
Næste
Næste

Teknologiske fremskridt inden for videoproduktion de sidste 5 år?