Sådan komponerer du dit videobillede i Capcut på mobilen

Se videoen og lær hvordan: Via zoom kan du nemt ændre billedkompositionen af dit videoklip i CapCut på mobilen.

En god billedkomposition hjælper seeren med at fokusere på det vigtigste. I CapCut kan du nemt ændre videoens komposition og udsnit og justere motivets placering.

1. Vælg videoens format /aspect ratio

Når du importerer dit klip tilpasser CapCuts redigeringsværktøj sig det videoformat du har optaget videoen i automatisk og du behøver ikke gøre mere. Men hvis du ønsker at ændre formatet fra det originale, gør du sådan:

Åbn dit projekt i CapCut, og tryk på et tomt område ved siden af tidslinjen. Vælg i menuen nederst i skærmbilledet værktøjet Aspect Ratio.

Vælg det format, videoen skal udgives i:

  • 9:16 til TikTok, Instagram Reels og YouTube Shorts

  • 16:9 til YouTube, hjemmesider og vandret video

  • 1:1 til kvadratiske opslag

  • 4:5 til stående opslag i sociale mediers feed

2. Markér videoklippet

Tryk på videoklippet på tidslinjen. Klippet bliver nu markeret og kan justeres direkte i visningsvinduet.

3. Tilpas billedets størrelse

Placér to fingre på videobilledet:

  • Før fingrene fra hinanden for at zoome ind.

  • Før fingrene sammen for at zoome ud.

Undgå at zoome mere end nødvendigt, da kraftig forstørrelse kan forringe billedkvaliteten.

4. Placér motivet

Træk videobilledet med én finger, indtil motivet står rigtigt i billedrammen.

Som udgangspunkt bør du:

  • Placere personens øjne omkring den øverste tredjedel af billedet.

  • Undgå for meget tom plads over hovedet.

  • Give luft foran personen i den retning, vedkommende kigger.

  • Sørge for, at ansigt, tekst og andre vigtige elementer ikke ligger helt ude ved kanten.

5. Beskær billedet ved behov

Hvis du vil fjerne uønskede områder, skal du markere klippet og vælge Rediger og derefter Beskær. Justér rammen, og bekræft beskæringen.

Beskæring fjerner dele af billedet, mens zoom blot forstørrer og flytter klippet inden for videoens valgte format.

Tip: Hold motivet tydeligt, undgå forstyrrende elementer i baggrunden, og husk, at knapper og tekst på sociale medier ofte dækker områder langs kanterne og nederst i billedet.

Lyst til at lære hele mobilvideohåndværket?

Læs mere om onlinekurser her og fysiske kurser her.

Thomas Dahl Nordlund

Cand.mag, journalist og videograf med forkærlighed for kommunikation, der gør en positiv forskel for mennesker og bundlinjer. 

https://www.mobilvideo.dk
Forrige
Forrige

Kan din smartphone lave professionel video?

Næste
Næste

drop perfektionisten!