Clipsk - Når mobilvideoproduktion skal være 100% data-sikker
Da personportrætter er “personoplysninger” skal man som organisation redegøre for, hvor man opbevarer dem. Kun med Clipsk er det pt. muligt at overholde GDPR-lovgivningen via fuld kontrol over opbevaringen af alt videomateriale - fx visuelle personportrætter, der betragtes som persondata.
Videoindhold giver større rækkevidde end alt andet online og fylder derfor meget i virksomheders kommunikationsmix.
I offentlige organisationer, kommuner, regioner og stat, melder behovet sig derfor, som aldrig før, for værktøjer, der er lever op til gældende lovgivning/GDPR og datasikkerhed. Her er Clipsk, et svensk udviklet videoredigeringsværktøj, et oplagt valg for virksomheder og myndigheder, der ønsker at betale et lidt større abonnement, end hos konkurrenter som CapCut, KineMaster, Adobe Rush, Clip Champ og iMovie, mod at få 100% kontrol og compliance. Men Clipsk handler ikke “bare” om datasikkerhed. Der er flere vægtige grunde til at vælge Clipsk, som du kan læse om her.
MOBILVIDEO.dk er fra 2025 distributør af det nye svenske Clipsk-koncept i Danmark.
Hvad er Clipsk?
Clipsk er en app for iPhone og iPad, udviklet af Rallarsving Kommunikation AB med sæde i Göteborg.
Mere end 240 organisationer, inklusiv myndigheder, virksomheder og offentlige institutioner, bruger Clipsk til at lave videoer i deres kommunikation.
Appen inkluderer videoredigering, grafiske elementer, undertekster, billedlag, logoer, skrifttyper mv., med mulighed for at holde alting i organisationens visuelle identitet (branding) via “Clipsk Studio” og tilpassede funktioner.
Intuitiv brugerflade – nemt at komme i gang og arbejde professionelt
Clipsk gør en dyd ud af, at kompleksitet ikke behøver være lig med uoverskuelighed:
Smart UX-design: fx kan redigering startes enten ved at trykke på en “Edit”-knap eller ved at trække en finger op over arbejdsfladen.
Flere lag lyd og billede: Clipsk tilbyder to billedspor og flere (gerne fem) lydspor, hvilket giver mulighed for professionel struktur, men uden at det føles som at navigere i avanceret desktopsoftware. Al redigering klares med to tommelfingre på telefonskærmen.
Grafiske og visuelle hjælpemidler: ikoner, former, tekstværktøj, “motion”-effekter, cutaways (indsætning af andre billeder/klip), oskarpe områder (blur) hvis noget skal skjules – alt med visuel feedback og træk-og-slip eller fingerbevægelser.
Automatisk dansk undertekstning vha. AI, med mulighed for at eksportere tekst som SRT eller “brænde” dem direkte ind i videoen. CapCut, KineMaster, Clipchamp og i Movie kan ikke undertekste på dansk og du sparer dermed betaling til en ekstra app som fx. Captions eller VEED.
Derudover er læringskurven med Clipsk lav på grund af det intuitive design – og derfor et godt valg for kommunikatører og marketingfolk, der ikke nødvendigvis har professionel erfaring med videoredigering.
Ifølge brugeren i videoen er Clipsk ultimativt intuitivt designet.
Sikkerhed & databeskyttelse – hvad gør Clipsk anderledes?
Mange af de bekymringer, som brugere har over for værktøjer som iMovie (Apple), ClipChamp (Microsoft) TikTok eller CapCut (Bytedance), knytter sig til, hvad virksomhederne bag gør med ens optagelser, hvor materialet gemmes (Står serveren i USA eller Kina? Hvem er vores “venner” og “fjender” om 2 år?), hvem der har adgang, og om data kan blive misbrugt.
Clipsk adresserer flere af disse problemstillinger:
GDPR & lokal serverlagring
Med Clipsk sker datalagring på svenske servere, hvilket giver højere kontrol over juridisk ramme for dataoverførsel, datalagring, og databeskyttelse.
Clipsk tilbyder også fuld compliance med GDPR, samt med EU’s direktiver om tilgængelighed (Accessibility Directive) og WCAG-standarder.Begrænset adgang og kryptering
Kun autoriserede personer har adgang til serverne, og man bruger moderne rammeværk til at beskytte mod angreb.
Kommunikation mellem app/website og server er krypteret med TLS version 1.3.
Der er backups systematisk, og mulighed for at genskabe data til tidligere versioner ved behov.
Personoplysninger og brugerrettigheder
Clipsk håndterer kun de nødvendige personoplysninger. E-mailadresse gemmes ved registrering, fritekstfelt ved kommentar. Ingen personlige data gemmes i logfiler unødig.
Brugere har ret til at få data fjernet eller anonymiseret, hvis man beder om det.
Data overføres ikke til tredjepart uden samtykke.
Brugertilpasning og kontrol
Organisationens brandprofil (logoer, farver, skrifttyper) kan styres centralt via administratorværktøj. Det betyder, at hver bruger ikke behøver at uploade egne varianter – der er mindre risiko for at noget utilsigtet bruges.
Funktioner som blur giver mulighed for at skjule fx personer eller følsomme detaljer i videoen — så selv hvis noget blev optaget ved en fejl, kan det redigeres væk.
Clipsk vs. TikTok / CapCut – hvor ligger forskellene?
For at forstå, hvorfor Clipsk føles som et mere sikkert valg, kan man sammenligne med nogle af de bekymringer, der knytter sig til fx CapCut:
Clipsk lagrer på nationale servere, bruger ikke tredjepartsadgang uden samtykke og giver ikke organisationer styring over brandprofil og brugerlicenser .. som CapCut.
Datadeling og overførsel til lande med svagere regulering:
Værktøjer med global serverinfrastruktur kan overføre data til steder med mindre regulering. Clipsk har klart angivet at datalagring sker i Sverige, med GDPR-overholdelse.
Misbrug af indhold – som opslag uden kontrol:
Indhold, der uploades, kan under nogle vilkår blive brugt af platformen selv eller deles bredt uden fuld kontrol. Clipsk arbejder fra mobil og lagrer lokalt/ under kontrol; brugeren/organisationen har den primære styring.
Mangel på gennemsigtighed i algoritmer og metadata:
Redigeringssoftwares som CapCut ofte anvender metadata og algoritmer som brugerne har mindre indsigt i. Clipsk dokumenterer typer af data, der gemmes, og har politikker for anonymisering, logning mv.
Læs min fulde artikel om Clipsk vs. CapCut her.
Clipsks begrænsninger?
Platform & enhed: I øjeblikket er Clipsk “kun” designet for iOS (iPhone/iPad). Hvis man redigerer video på Android-smartphone eller på pc/desktop, vil det være en begrænsning. Med CapCut kan du redigere samme projekt på mobil og pc, hvis du har Pro-udgaven og anvender samme login begge steder. Personligt tænker jeg dog at “begrænsningen” eller fokusset på telefonen, kan være en fordel, da man holder al videoredigering til mobilen, hvor to tommelfingre er nok og derved undgår de klassiske museskader ved computeren.
Bogstaveligt talt Det sikre valg
Clipsk er et stærkt valg for organisationer og virksomheder, der ønsker at producere videoindhold hurtigt og professionelt, men som samtidig prioriterer brugervenlighed og sikkerhed. Det er gjort let at redigere, tilføje undertekster, bruge organisationens visuelle identitet. Clipsk lægger stor vægt på at sikre, at brugernes indhold forbliver under deres egen kontrol.
Hvis jeg som mobilvideo-underviser siden 2014 skulle bringe en anbefaling, vil jeg sige, at Clipsk-softwaren især giver mening for dem, der:
arbejder med kommunikation i offentlige myndigheder eller virksomheder, hvor compliance og datasikkerhed er vigtigt
arbejder i mediebranchen, hvor sikkerhed omkring (person-) data i produktionsfasen, med fx mange råklip, er yderst vigtig.
har behov for at producere mange korte videoer, fx til sociale medier, intranet, intern kommunikation osv.,
og som ønsker en platform, der gør det så smidigt som muligt at producere video uden stor teknisk indsigt.
5 gode grunde til at vælge Clipsk
(… frem for fx CapCut/Kinemaster/Clipchamp)
1. Du ejer dit indhold – helt og fuldt
Hos Clipsk er der ingen skjulte vilkår om rettigheder til dine videoer. Alt indhold du producerer er dit, og bliver lagret på sikre, svenske servere – ikke i udlandet.
2. Ingen algoritme, der “låner” dine klip
Modsat TikTok og CapCut, hvor dine klip kan blive brugt til at træne AI eller vises uventet i andre sammenhænge, er Clipsk et lukket og kontrolleret miljø – der deles intet uden dit samtykke.
3. Brugervenlighed uden overflødig støj
Clipsk fokuserer på en enkel, intuitiv oplevelse. Du bliver ikke mødt af sociale feeds, trends, filtre og notifikationer. Det handler om at lave god video – hurtigt og professionelt.
4. Tilpasset visuel identitet
Med Clipsk Studio og central styring af logo, skrifttyper og farver, sikrer du, at alt indhold følger organisationens brand – selv når det laves af forskellige medarbejdere.
5. Designet til myndigheder, virksomheder og mediebranchen
Clipsk er bygget med tanke på GDPR, tilgængelighed (WCAG) og sikkerhedsstandarder – noget som få af de populære gratisværktøjer overhovedet adresserer.
Med Clipsk kan man effektivt overholde både GDPR-loven og tilgængelighedsloven. Dels får man fuld kontrol over alt materiale, og da ansigter også betragtes som personoplysninger, er det helt nødvendigt for at overholde GDPR-lovgivningen. Dels kan man effektivt følge EU-loven om tilgængelighed, som i år trådte i kraft for det private erhvervsliv.
Man får AI-genererede undertekster på dansk samt på over 60 andre sprog. Desuden findes der et advarselssystem, der f.eks. advarer, hvis kontrasten på tekstplancher bliver for svag.
Med Clipsk kan man lave ubegrænset video for samme pris, som det koster at få produceret én enkelt simpel video hos et produktionsselskab.
Kundecase
Virksomheden “Cochlear”, som findes over hele verden, har sit nordiske kontor i Göteborg. Tidligere fik de produceret alle deres videoer gennem et produktionsbureau. Videoerne handler ofte om kunder/patienter, der har fået hørelsen tilbage efter at have været helt døve eller svært hørehæmmede.
For tre år siden gik de helt over til at producere video med mobilen og Clipsk. De har oplevet to effekter af dette:
Det er blevet markant billigere.
De har fået FLERE seere.
Hva´ koster´n?
Clipsk er nyt i Danmark, men anvendes i dag af flere en 240 myndigheder i Skandinavien, der ønsker 100% sikkerhed omkring deres digitale data, når de producerer video med mobilen.
Priserne starter ved beskedne DKK 660,- per licens per måned.
Ingen andre konkurrerende mobile videoredigeringsværktøjer (hverken KineMaster, iMovie, Clipchamp eller CapCut) tilbyder dansk undertekstning i deres software. Det betyder - med Clipsk en årlig sparet omkostning på omkring DKK 800,- til en sekundær AI undertekst-app (som fx Captions).
Når det er sagt er Clips-løsningen en del dyrere end CapCut, og er GDPR og datasikkerhed mindre i højsædet i din virksomhed skal du overveje CapCut, til en tiendedel af prisen. Læs mere om CapCuts forskellige prismodeller her.
Kontakt Thomas fra MOBILVIDEO.dk hvis du ønsker rådgivning på valg af licens. Eller hvis du ønsker en dansksproget take-away intro-kursus i Clipsk, så du kommer godt og hurtigt i gang.
MOBILVIDEO.dk er dansk distributør af Clipsk videoredigeringssoftware
Interesseret i at høre mere? - kontakt uforpligtende Thomas Dahl Nordlund fra MOBILVIDEO.dk og hør nærmere på telefonnummer 20 99 65 98 eller skriv til mig via tryk på knappen: