Offentlig kommunikation sidder fast i gårsdagens videotænkning
Vi producerer mere video end nogensinde i den offentlige sektor.
Borgerinformation. Krisekommunikation. Rekruttering. Intern formidling. Forandringsprojekter.
Video er blevet et af vores vigtigste værktøjer.
Alligevel styres videoproduktionen i mange organisationer stadig af strukturer, der hører en anden tid til.
Få ejer værktøjerne – resten venter
I mange kommuner, regioner og styrelser findes der et lille antal medarbejdere, som “kan video”.
De har ofte arbejdet i de samme professionelle redigeringsprogrammer i årevis.
Det er dem, der bestemmer, hvordan tingene gøres.
Det er dem, der ejer kompetencen.
Det er dem, der sætter tempoet.
Resten venter.
Ikke fordi de mangler idéer – men fordi systemerne ikke er bygget til dem.
Når specialister bliver flaskehalse
Specialistkompetence er vigtig.
Men når al videoproduktion skal igennem få personer, opstår der problemer:
Lange produktionstider
Prioriteringskonflikter
Mistet aktualitet
Lavere innovationskraft
Det er ikke effektiv forvaltning.
Det er centraliseret sårbarhed.
Digitalisering uden demokratisering
Den offentlige sektor har investeret massivt i digitalisering.
Men på videoområdet har man ofte blot digitaliseret gamle arbejdsgange – i stedet for at forandre dem.
Bånd og kameraer er blevet erstattet af software.
Strukturerne er de samme.
Resultatet er digitalt – men ikke moderne.
Mobilvideo har ændret virkeligheden
I dag bærer alle medarbejdere et videoproduktionsværktøj i lommen.
Teknisk set er der ingen hindringer for bred videoproduktion.
Alligevel bremses udviklingen af organisatoriske og kulturelle barrierer.
Vi har teknologien.
Vi mangler strategien.
Video er ikke et håndværk – det er infrastruktur
I en moderne organisation er video ikke et nicheområde.
Det er en del af den grundlæggende infrastruktur – på linje med mail, dokumenthåndtering og intranet.
Det kræver platforme, der er bygget til styring, kvalitet og skalering.
Ikke kun til individuel dygtighed.
Fra personafhængighed til systemstyring
Når videoproduktion hviler på enkelte eksperter, bliver organisationen sårbar.
Når den hviler på fælles systemer, bliver den robust.
Det er forskellen.
Platforme som Clipsk viser, at det er muligt at kombinere:
Central kvalitetssikring
Høj produktionstakt
Bred deltagelse
Professionelt udtryk
Det er ikke en teknisk revolution.
Det er en organisatorisk.
Ledelsen må tage ansvaret tilbage
Alt for ofte opfattes video som et kommunikationsprojekt.
Det er en fejl.
Video påvirker:
Forvaltningens effektivitet
Borgernes tillid
Organisationens gennemslagskraft
Krisekommunikation
Det er ledelsesansvar.
Derfor skal beslutningerne også træffes dér.
Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at ændre os
Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.
Hver dag, hvor video forbliver et lukket specialistområde, mister den offentlige sektor tempo, relevans og rækkevidde.
Borgerne er allerede videre.
Det er på tide, at vi følger med.
