hvad kan mobilvideo bruges til?

… og er kvaliteten, når det kommer til stykket, relevant for professionel brug?

Det er i dag muligt at producere video i 8 K på en helt almindelig nyere Samsung telefon. Og 4K på en nyere iPhone.

8K er 8 gange så høj en kvalitet som Full HD/1080, som er det mest anvendte format på sociale medier som fx TikTok, Youtube, Facebook, Linkedin og Instagram. Man kunne også sige at kvaliteten er 8 gange så god som nødvendigt.

Herudover er den indbyggede stabilisator i en telefon i dag (siden 2020) også rigtig god, hvilket som regel overflødiggør eksterne gimbals. Den indbyggede kamerapplikation har derudover en mængde indbyggede muligheder for at justere kvaliteten, tilføje gitterlinje, indstille mikrofonen samt mulighed for at optage egen skærm med og uden lyd.

Med andre ord er teknologien ikke begrænsningen for produktion af video i tilstrækkelig professionel kvalitet. Og det har den faktisk ikke været siden iPhone 5 kom i 2014. Professionel video handler 99 % om den, der skriver manuskriptet og fører kameraet.

Se bare dette pragteksemplar af en Bentley-reklame optaget med en tudsegammel iPhone 5:

Når det er sagt, har kameratelefonerne udviklet sig markant siden 2014. Udover at have fået flere pixels kan en iPhone 13 fra 2022 simulere lav dybdeskarphed via softwaren indbygget i “Filmisk”-videofunktionen.

Farverne er samtidig super sprøde. Se bare denne video optaget (og redigeret i KineMaster på telefonen) på den græske ferieø Skiathos i 2022 - egentlig er det en “feriefilm”, men den kunne sagtens med få modifikationer udgøre reklame for udlejningsstedet:

Hollywood filminstruktøren, Steven Söderberg har i årevis lavet spillefilm med telefoner. Det implicitte budskab er demokratisk: Alle der har en historie, kan fortælle den, hvis de har en telefon - her har Stevens videograf anvendt en iPhone 8:

Salling Group fik i foråret 2022 kontakt med restauratør og pizzaproducent Lentini, fra Torino: Lentini vil sælge sine restaurantpizzaer i frossen tilstand, til hele verden. Og Salling Groups butikker i hele DK vil gerne hjælpe. De bad MOBILVIDEO optage og klippe en hurtig video til brug i en QR-kode, der supplerer teksten på pizzabakkerne i Princip-brandet.

Se videoen herunder - eller i en dagligvarebutik nær dig!

PS. Jer af jer, der ved, hvad cut-style er, ser her en ekstrem udmøntning: Lentini sagde “øøøh” i sammenlagt over 20 minutter, her klippet ned til under 5 minutters mobilvideo.

Bilkoncernen Uggerhøj, der har værksteder i hele Jylland og omsætter for årligt 4 milliarder, sælger og reparerer biler. MANGE biler.

De har også et hjulhotel, hvor de opbevarer kundernes vinter- og sommerdæk. Hvad ikke alle kunder ved (før nu) er, at de mod et mindre gebyr kan få deres dæk og fælge rengjort i forbindelse med de toårlige dækskifte.

Derfor bad de MOBILVIDEO lave denne video, der viser hele processen, kortet ned til nogle få sprøde sekunder, hvor man ser, hvor mange processer, der indgår i professionel hjulpleje = hvad man får for pengene. Mobilvideoen er optaget med en iPhone 13 og redigeret i mobilvideoredigeringssoftwaren, KineMaster version 5 (Old version).

Siden Birk i 2020 indledte et samarbejde med MOBILVIDEO om højhastighedsproduktion af korte videoer til brug på tværs af Facebook, Instagram og senest TikTok er Birk blev mangemillionær og har alle tre år modtaget Børsen Gazelleprisen for hurtigst vækstende online forretning i Danmark. Formatet er håndholdt og uhøjtideligt med fuld tryk på alle tænkelige virkemidler. Birk er sprudlende og det mærkes - klik screenshottet herunder og se en af de videoer, der har skabt millionsuccessen, BilligSkabe.dk, der snart indtager hele Skandinavien og Tyskland.

Birk “leger” og eksperimenterer med mange forskellige videoversioner med samme budskab - fx promovering af hans bedstsælgende køkken, som han selv har designet: Just Wood-serien. Herunder ser du en helt anden type videoreklame (end den i linket), hvor produktet får lov at tale helt for sig selv. Selvfølgelig optaget og redigeret med min mobil.

I videoen herunder præsenterer Kimberfoods sig selv og sit sortiment af nødder. Videoen anvendes primært på profilsider og i grupper på Linkedin, hvor de vil I kontakt med hoteller og andre, der afholder konferencer og derfor har brug for sunde snacks, hygiejnisk indpakket.

Kameraet er igen en iPhone 13 på “Filmisk funktion”, og igen er videoen redigeret i KineMaster og tilsat musik downloadet fra musiktjenesten Artlist.

Derfor skal du lave dine videoer med telefonen

Jeg håber at eksemplerne har inspireret dig en smule til selv at lave flere - måske forskellige typer - af video. Hvad angår spørgsmålet jeg stillede i starten, er min egen konklusion, at kvaliteten af mobilvideo er tilstrækkelig god teknisk set, hvis man kan få den vist på Netflix.

Når det er sagt performer det ikke-glittede og håndholdte oftest bedst på sociale medier, og mange reklamebureauer er derfor begyndt med at lave mere Shaky indhold. Årsagen er naturligvis at mobilvideo af flertallet opleves som autentisk og mere troværdigt.

Derfor, hvis det er mange visninger du går efter, er det bedre at få noget skudt afsted fra hoften, ofte, uanset kvaliteten, så får du størst opmærksomhed, uanset kameraet.


Lyst til at lære hele mobilvideo håndværket?

… så kan du se MOBILVIDEOs forskellige kursustilbud via linkene: 

Fysiske mobilvideokurser

https://www.mobilvideo.dk/workshops

Online mobilvideokurser

https://www.mobilvideo.dk/onlinekursus


Thomas Dahl Nordlund

Cand.mag, journalist og videograf med forkærlighed for kommunikation, der gør en positiv forskel for mennesker og bundlinjer. 

https://www.mobilvideo.dk
Forrige
Forrige

Sådan laver du en Youtube thumbnail i Canva

Næste
Næste

Forskellen på amatørvideo og professionel videooptagelse