I Danmark, og i de fleste andre lande i Europa, er det høfligt - som det første - at præsentere sig med navn og eventuelt titel, når vi møder andre privat eller i arbejdssammenhæng. 

Derfor begår mange den fejl, at det de bruger de første værdifulde sekunder i deres selfievideo på at præsentere sig - med ekstrem stor risiko for at tabe modtagerens interesse i de første vitale sekunder. 

Jeg anbefaler derfor, at du i stedet starter med en "krog" - eller en "cliff-hanger" - der fra start henvender sig til din målgruppe med et "Whats in it for me" og sætter en mental krog i dem, så de bare MÅ se videre i din video. Krogen vinder dig tid til at præsenterer dig selv ... men altså først som punkt nr. 2. 

Derefter er det vigtigt, at du som punkt nr. 3, hurtigt vender tilbage til det emne, du teasede i din krog. Her uddyber du det relevante for modtageren, samtidig med at det naturligvis er et budskab, der giver værdi for dig at dele. Fx et salgsbudskab eller noget indhold, der hjælper målgruppen og samtidig markedsfører dig som eksperten på dit felt (Content). 

Det fjerde du skal gøre er at fortælle din seer, hvad du ønsker, seeren skal gøre, når de har set din video: Regn aldrig med, at de selv regner ud, at de fx skal besøge din hjemmeside eller skal følge din Linkedin Page. Aldrig. 

Som et eventuelt punkt 5 kan du nævne en ekstra gevinst for seeren/kunden, hvis vedkommende reagerer NU. Det gør du, fordi man ved, at folk hurtigt glemmer, fx at de har fået et godt tilbud. Derfor er det meget værd (måske 25% rabat) for dig, at de agerer øjeblikkeligt og fx køber dit produkt - der som i eksemplet herunder kan være et kursus i mobilvideo:

MOBILVIDEOs Pitch Model: 

1. KROG: Kunne du tænke dig, at du kunne lave video med skilte, tekst og musik - alene ved brug af din telefon og en gratis app? - så lyt med her. 

2. PRÆSENTATION: Jeg hedder Thomas Dahl Nordlund og kommer fra MOBILVIDEO. 

3. EMNE: Jeg underviser dansk erhvervsliv i at lave video med deres telefoner og tablets til professionel kommunikation og markedsføring.

4. CALL-TO-ACTION: Kunne det også være noget for dig? Så klik forbi mobilvideo.dk og se mere. 

(5. BONUS: Hvis du skynder dig lidt, kan du stadig lidt endnu få mit online kursus med introduktionsrabat.).

Går du frem efter MOBILVIDEOs Pitch Model (anvendt af de dygtigste vloggere, influencerer og underviser online) har du en tryktestet struktur for mange af dine online videobudskaber. 

Du lærer efter et par videoer din pitch - også kaldet dit "Why" - så godt at kende, at du altid kan aflire dit bidrag til verden vækket i din seng kl. 4 om morgenen - og det er i sig selv guld værd, hvis du og din virksomhed vil frem i verden. Også offline. 

Thomas Dahl Nordlund

Cand.mag, journalist og videograf med forkærlighed for kommunikation, der gør en positiv forskel for mennesker og bundlinjer. 

https://www.mobilvideo.dk
Forrige
Forrige

Hvad skriver du til chefen, når du vil på mobilvideokursus?

Næste
Næste

Lær mobilvideos videoproces