Lær mobilvideos videoproces

Når vi taler videoproduktion og hastighed er processen ALT. 

Dobbeltarbejde i redigeringsfasen spilder tid og forkerte rækkefølger i videoprocessen er en dræber. Især, hvis video er ved at blive dit primære kommunikationsformat - ligesom det for længst er blevet sociale mediers primære “sprog”. Så skal du nemlig lave mange videoer, og jo flere videoer du laver jo mere tid sparer du relativt ved at kende den hurtigste proces.

Tidsforbruget ved en dårlig proces er noget du som video-newbee vil opleve hen ad vejen og som kan koste dig dage og uger henover årene = penge.

Den gode nyhed er at du i bedste fald helt kan undgå mange af faldgruberne, hvis du husker at bruge denne procesmanual, som er skrevet på baggrund af min rutine med mobilvideo.

Du lærer her en proces jeg har eksperimenteret mig frem til gennem mere end 10 års videoproduktion og undervisning.

Du kan også lære MOBILVIDEOs proces guide first hand på et af MOBILVIDEOs fysiske kurser eller få adgang til download af videoguiden i pdf. format som del af MOBILVIDEOs online kurser i mobilvideo. 

Få gode videovaner

På mine fysiske kurser i mobilvideo har jeg mange gange oplevet, at selv erfarne videokursister har anvendt en ukonstruktiv proces, som spilder dem tid. 

Jeg formoder de dårlige processer bare er gledet ind som en dårlig vane fra starten og hænger ved. De fleste af os elsker nemlig “plejer”. Hellere ineffektiv og tryg end at skulle ændre vaner. 

Udfordringen er bare, at mediebilledet i dag hele tiden kræver nyt video-content. I hvertfald, hvis du vil være top-of-mind hos dine målgrupper. Strømmen på SoMe flyder hurtigt og hukommelsen er kort. Og anvender man en uhensigtsmæssig videoproces er det ikke underligt at selv erfarne videoproducenter kan opleve videoproduktion som både bøvlet og tidskrævende. 

Jeg har selv været der, hvor video tog for meget tid, men laver i dag video cirka 4 gange så hurtigt som i starten.

Jeg vil også indrømme at 50 % af fartforøgelsen skyldes, at jeg foretager alle processer med og på min telefon - lige fra tilrettelæggelse, over optagelse til redigering og upload med min telefon. Jeg skal ikke, som tidligere, oplade kameraer eller flytte SD-kort eller organisere alle mine videoelementer i ti forskellige mapper på computeren og give hvert klip tags, før jeg går i gang med at redigere. Med mindre jeg laver mere end 10 minutter lange videoer, men det gør jeg næsten aldrig længere.

Når vi taler proces er det med så meget andet godt her i livet, de simple, banale ting, som gør forskellen. 

Banalt? Eller genialt? … i denne manual med best practise vil jeg dele en række tips, som kan speede din videoproces markant op, hvis du er erfaren og hvis du er uerfaren, afholde dig fra at lære dårlige vaner fra start.

1. Skriv Manuskript

Tilrettelæg dine optagelser, før du optager. Skriv din eventuelle speak ned. Eller nedskriv dine spørgsmål til interviewpersonen. Understreg derefter i tekst -eller i dine spørgsmål - ord og sætninger der angiver ting, personer eller steder ud også ønsker at filme, mens du er i gang. Banalt, men det er umuligt at filme dækbilleder når først eventet er slut.

2. Lav et “storyboard”

Det første kalder jeg manuskript og det næste er min simple og hurtige måde at lave et storyboard på. Storyboardet sikrer, at du ikke glemmer at lave de optagelser, der illustrerer dit manuskript/speak mens eventen foregår. 

3. Komponér dit billede

Placer dit motiv i midten af alle dine videokompositioner, både ansigter, ting og bygninger. Så opnår du et mere professionelt udtryk og folk skal ikke lede efter fokuspunktet i dine billeder, som let og elegant glider sammen. Det giver dig samtidig optimal mulighed for at beskære dine billeder til brug i forskellige medier med varierende billedudsnit.

4. Optag kun nødvendige videklip

Tilrettelæggelsen kan også hjælpe dig i forhold til mit næste tip: Optag ikke mere video end du har brug. Og optager du et klip, du ikke skal bruge alligevel, så slet det med det samme. Færre klip i kamera-rullen, giver mindre arbejde med at finde og udvælge videoklip bagefter.

5. Brug Cut Style når du laver selfies

Laver du en video hvor du eller andre taler til kamera (selfie), så anvend Cut Style, hvor du optager videoen i én lang køre og bagefter klipper (cutter) pauserne ud. 

6. “Rediger” mens du optager

Får du ideer til den senere redigeringsfase undervejs, så marker det i dine videoer visuelt ved at holde en hånd over kameraet eller vink med begge hænder til kamera, før du siger det du vil huske til kamera … eller gør noget andet, der i dit videoklip indikerer, at her skal du lige stoppe videoen under redigeringen og lytte til dig selv. 

7. Organiser dine videoklip i Albums

Når du er færdig med at optage, ligger alle dine videoklip, sammen med alle de andre i kamerarullen. Foreløbig er de nemme at finde fordi de ligger “øverst” - på en iPhone under “All”. Men så snart du laver optagelser til dine næste projekter, bliver det tiltagende mere tidskrævende at bladre tilbage og finde til de klip, du skal bruge: Opret i stedet et Album (mappe) med et sigende navn i kamerarullen og gem klip fra det samme projekt der. 

8. Selfie?: Beskær som det første dit timeklip

Når du har importeret dit første klip, fx ovennævnte selfie, hvor du speaker til kamera, så beskær billedet (som alt andet i denne manual, viser jeg konkret, hvad og hvordan på både mine fysiske og online kurser) og farvejuster billedet, FØR du eventuelt begynder at klippe talepauser ud undervejs. Ellers skal du gentage processen for hvert enkelt delklip, hvilket kan spilde dig oceaner af tid. 

Først når du har klippet din Timeline (hovedvideoen) helt færdig, bør du indsætte dækbilleder i et nr. 2 videolag. Ellers vanskeliggør dækbillederne overblikket i dit projekt, når du redigere på telefonen, hvor skærmen ikke er den største. 

9. Tilføj Dækbilleder

Når du har klippet din video nogenlunde færdig er det tid for at indsætte de dækbilleder i et ekstra lag, der på en økonomisk måde illustrere din speak eller undertekst.

10. Tilføj musik

Hvis du vil bruge musik, så tilføj det nu, inden du har fintunet din video. Skeel til musikkens rytme, når du klipper helt færdig for at give din seer den bedste oplevelse af flow i din video. 

11. Tilføj logo, effekter og tekst

Nu kan du tilføje logo, titeltekster, undertekster, animationer, effekter til din video

12. Producer videoen

Når du har lavet din video færdig med musik, tekst, animationer, skilte, effekter osv. gemmer du den til din kamerarulle på telefonen. Det kaldes også at producere filmen, idet alle de enkelte klip smeltes sammen til én fil.

Producer videoen i Full HD kvalitet (1080 pixels), hvilket matcher de fleste sociale mediers videogengivelse. Eller i 4K, hvis din film er til en biografreklame.

13. Se videoen grundigt igennem

Kig videoen grundigt igennem efter den er landet i din kamerarulle/-arkiv. Hvis der er noget du ikke er tilfreds med, så gå tilbage i din redigeringsapplikation og finjuster - og producer igen.

PS. Husk at slette den film du ikke skal bruge i kamerullen med det samme. Igen for at spare tid ved ikke at skulle starte flere film op for at finde den rigtige. Særligt vigtigt, hvis du arbejder over dage med projektet.

14. Navngiv dit videoprojekt

Nu er det vigtigt, at du husker at give dit projekt et sigende navn, så du kan gå tilbage og hurtigt finde det senere, hvis du skal bruge hele eller dele af projektet igen, fx i en redigeret udgave. 

Hvis du ønsker at lave forskellige varianter af din film, kan du gå tilbage i videoprojektet og redigere det om.

Bruger du KineMaster, eller andre programmer, der tilbyder muligheden for at duplicere dit videoprojekt, kan du kopiere projektet og fx erstatte dele af videoen.

Fx lave to ens videoer med forskellig musik. Eller en med og en uden logo. Eller én med og én uden tekst, osv.

Kopiering/duplikering af projekter kan også sparer dig masser af tid, hvis mange af delelementerne i videoen skal gå igen i en lignende film, hvor du fx bare sletter talevideoen med en anden og bibeholder dækvideobilleder, logo, titeltekster og musik mv. 

15. Organiser dine videoklip i albummer

Lav et album på din telefon til dette og eventuelt andre filmprojekter i samme kategori. Så kan du nemt finde videoen igen - også om et halvt år.

Brug Youtube som ekstra arkiv: Upload din video på en skjult indstilling på Youtube, så har du altid en ekstra gratis placering hvorfra du kan dele eller downloade videoen.  

Det var da ikke så indviklet, vel?

Jeg er helt enig, hvis du synes processen forekommer banal, og har du lavet lidt video tidligere, vil du sandsynligvis blive overrasket over, hvor meget tid du sparer ved at følge MOBILVIDEs proces for redigering af videoprojekter.

Indholdet af proces-guiden er i øvrigt en del af standardpensum på både MOBILVIDEOs fysiske og online kurser, og får du lyst til at lære hele mobilvideohåndværket er begge steder et godt bud.

Se også MOBILVIDEOs optageguide

MOBILVIDEOs procesguide har primært fokus på redigeringsprocessen og i forbindelse med optagesituationen, kan jeg anbefale, at du ser MOBILVIDEOs Optageguide, der trin for trin leder dig igennem optagesituationen, så du ikke glemmer noget eller får dårlige vaner. “MOBILVIDEOs optageguide” kan du downloade som pdf. som del af MOBILVIDEOs online kursus MOBILVIDEO Masterclass som du kan købe adgang til her.

Og husk det nu - overtænk ikke tingene, men få trykket på den optageknap!

Thomas Dahl Nordlund

Cand.mag, journalist og videograf med forkærlighed for kommunikation, der gør en positiv forskel for mennesker og bundlinjer. 

https://www.mobilvideo.dk
Forrige
Forrige

Næste
Næste

Hvilke videoudsnit skal jeg vælge til diverse sociale medier og web?